+45 31750193 | info@loven-service.dk
Vi besvarer kun opkald og emails, ikke SMS.

Thomas Løvenhardt Bohmann er manden bag virksomheden, Løvenhardt VVS & Ejendomsservice ApS, og har de seneste år udført ejendomsservice og VVS-arbejde for østjyderne. Rejsen for virksomheden startede med, at Thomas ikke synes, at VVS- og ejendomsfirmaer tog sig tiden til at opfylde kundens behov længere – og derfor ønskede han at starte en virksomhed, hvor netop dét var fokusset. Ved opstarten af virksomheden i 2016 mærkede Thomas hurtigt, at der var brug for virksomheder som Løvenhardt VVS & Ejendomsservice ApS. Siden opstarten har virksomheden nemlig været i rivende udvikling. I dag er der flere fagmænd ansat end Thomas især i travle perioder, hvor der er brug for ekstra hænder.

Solide værdier i virksomheden

Thomas og de andre ansatte går højt op i at levere et stykke arbejde, som opfylder kundens behov og krav. En af kerneværdierne for virksomheden er at blive bedre hele tiden. Derfor er udvikling og læring nogle af nøgleordene for Thomas. Thomas er desuden vokset op med håndværkere i familien samt forældre, der har haft ejendomme i over 40 år. Man kan derfor roligt sige, at Thomas kender branchen utroligt godt. Thomas selv er uddannet VVS-installatør, som også indebærer, at han er vant til at arbejde med vand, varme, sanitet, ventilation, indeklima og afløb.

Et helhjertet stykke arbejde

Thomas ejer i dag en alsidig virksomhed, der løser mange forskellige opgaver. Det vigtigste for ham i den proces er, at ingen arbejdsopgaver bliver udført halvhjertet. Hos Løvenhardt VVS & Ejendomsservice ApS har vi altid mange bolde i luften, fordi vi har en meget bred vifte af ekspertiser. Har du brug for en fagmand, der kan håndtere mange og forskellige arbejdsopgaver på én gang – så kan du med god grund kontakte os.